Historik                            Gammel historik klik her


Året 2006

Så er året ved at gå på hæld.......

I efteråret har hundene her fået ny hundegård 30 m2 med splinternye hundehuse m/vindfang. De nyder at være der, selv Apollo der aldrig har kunnet fordrage at være i hundegård. Jeg har ikke skilt hundene ad, da Corvus ligger en ro på Apollo og de nyder hinandens selskab. De tager dog deres ture, når de er frie, men aldrig i hundegården.... Jeg har lært at tyde dem og indtil videre har det aldrig været alvor...Nogle gange siger jeg stop og de kigger på mig, som om de vil sige: Øv, hvorfor må vi ikke lege på vores måde????? Corvus er altid blevet holdt nede af Apollo og Corvus ved at han får høvl, da Apollo er utrolig både fysisk og psykisk stærk, hvis Corvus prøver på at vise, at han altså også er en han-hund.

  En bi kan sagtens få dem til at glemme alt Æv, Apollo fik den først

I bund og grund er de 2 alen af samme fod og kan ikke undvære hinanden. Jeg ved nu, at det var helt rigtigt at købe en legekammerat til Apollo, for jeg kan ikke aktivere ham og tale samme sprog, som Corvus kan.

Jeg var en tur i Colorado Springs USA her i slutningen af november hos min amerikanske familie for Thanksgiving. Det var min første tur til Colorado nogensinde og så absolut ikke den sidste. Hvilken storslået og endnu ikke spoleret natur, selvom amerikanerne er godt på vej. Dog kan de nok aldrig helt spolere Rocky Mountains :-)

 

 


 

Fredag d. 29. september 2006

Så er sommeren ved at gå på hæld og hundene nyder det.

Apollo har virkelig haft store problemer med sine ører. Det har betydet mange dyrelæge-besøg, Medicin i form af ører-dråber. På et tidspunkt måtte man bare ikke røre hans ører og de stod direkte ud til hver sin side, men da han fandt ud af, at dråberne hjalp, kom han selv og lagde sit hoved på Kenneth's skød, for ligesom at fortælle ham, om ikke godt han ville rense Apollo's ører. Det går gudskelov godt nu og vi håber på, at årstiden vil være med os.

Corvus er en gade-dreng, der prøver kræfter af i øjeblikket. Han er dog nem at sætte på plads (Anden psyke end Apollo). I søndags havde vi besøg af Disager's Frekki. Hæ hæ, hun er godt nok en selvstændig lille dame, der fortalte mine 2 han-hunde, hvad hun syntes om dem. Det var skægt at se, hvilken respekt hun satte sig selv i.

Både Corvus og Apollo er faldet godt til herude på "landet". De nyder, deres frihed til at bare kunne rende rundt. De skal dog stadig vænne sig til harene, der spurter rundt her.