Jurakehe                 


    Hvem er vi???  

                                                         

Vi er en familie på 4, (Ju=Julie, Ra=Rasmus, Ke=Kenneth, He=Henriette) som i 2003 besluttede, at tiden var inde til at anskaffe en schæfer-hvalp. Tiden var rigtig rent arbejdsmæssigt, men også børnene store nok. (Dengang Julie 10 år og Rasmus 6 år).

Jeg (Henriette) er opvokset med grå schæfere (Dengang var det ikke delt op i "gule" eller "grå" schæfere, men vores havde farven grå og blev brugt som brugshunde), så derfor var valget naturligt, at vores hvalp skulle være grå og af brugslinierne.

Helt tilfældigt faldt jeg over Kennel Disager´s hjemmeside, hvor jeg så billeder af nyfødte hvalpe. Hvordan og hvorfor ved jeg ikke, men jeg kunne bare mærke, at min hvalp skulle være Disager´s Apollo, som er efter Tafo's Bonnie og Satoris Santo. Jeg kontaktede Kennel Disager, som vi besøgte og fik at vide, at jeg stod sidst i køen til at vælge hvalp. (Vi kom sidst, de 2 andre var nemlig solgt). Da dagen kom, hvor jeg skulle have at vide, hvilken hvalp det blev, havde jeg det i maven, som børn har det juleaften. Jeg tror, jeg kunne have jublet højt og begynde at danse, da jeg fik at vide, at Apollo var min, men jeg beherskede mig.

I januar 2005 købte jeg endnu en Disager-hvalp, nemlig Disager's Corvus som er efter Satoris Znilde og Ury Vom Fuchsgraben.

Omkring træning står jeg for begge hunde, men leg, socialisering og kærlighed står hele familien for.